torsdag den 13. oktober 2011

Grov udnyttelse

Ja. Så er jeg så heldig at være kommet ud i aktivering. Og når jeg siger heldig, mener jeg pisse UHELDIG! Jeg får lidt over 3.000 kr. udbetalt om måneden og så vil de have jeg skal arbejde i 37 timer om ugen. Min fader og jeg regnede ud at det vil svare til 21 kr. i timen og så vidt jeg ved, er det mindre end halvdelen af, hvad mindstelønnen her i DK er!! Hvis ikke dét er grov udnyttelse af folk, så ved jeg virkelig ikke hvad er?!
- Jeg skriver dette lidt kedelige indlæg, fordi jeg gerne vil advare folk. Hvis du står i en lign. situation som jeg gjorde; går på 3. år af gymnasiet, ikke vil læse videre, men vil arbejde. Find det arbejde, imens du går i skole!! For når du så er færdig, har du ingen penge, medmindre du er født med en sølvske i munden, og skal derfor melde dig ledig hos din kommune og så starter udnyttelsen.
I børnehaven jeg er hos, er pædagogerne også rasende over hvor meget folk bliver udnyttet og giver mig dermed ikke 37 timer om ugen. TAK!

Så please find det arbejde! Det kan være lige meget hvad du finder, for NÅR du har et job kan du jo prøve at finde et bedre? Du står i det mindste ikke uden penge.

~Pernille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar